Smartlog v. II » Mandagspigerne
Opret egen blog | Næste blog »

Mandagspigerne holder flyttedag

8. jul 2008 21:16, Mandagspigerne

 

Farvel til  smartlog.dk 

Kære læsere

Mandagspigerne siger farvel til smartlog.dk.

Vi vil fremover være at finde på blogspot.com:

http://www.mandagspigerne-mandagspigerne.blogspot.com/

Her kan I følge vores færden både på søen og på landjorden. Alle gamle indlæg vil dog stadig kunne læses på denne blog.

Feriehilsen

7. jul 2008 08:22, Mandagspigerne

Kære alle....tak for sidst, det var som vanligt hyggeligt....Og så lige en hilsen herfra Rømø, hvor vi slapper af alle fire. I går kom begge børn med på en laaaaang gåtur ud til havet over ca 5 km strand ( måske en anelse overdrevet, men de følte at turen var så lang). I dag må vi så hellere snuppe en tur over grænsen, hvor slik og andet godt kan indkøbes.Kærlig hilsen Anne

Hvad er det, der er så interessant?

2. jul 2008 21:08, Mandagspigerne

Forklaring følger i nærmeste fremtid!

Hvad er motivet?

 

TIL LYKKE ANNE MED DAGEN I DAG!!!!

1. jul 2008 16:26, Mandagspigerne

Kære Anne

Hjertelig til lykke med din fødselsdag i dag ønskes du af Mandagspigerne.

 

Blomster til Anne

 

Vandranunkel

29. jun 2008 21:31, Mandagspigerne

Jeg føler lige op på Annes indlæg med et foto af et par vandranunkel. God rotur i morgen. Hilsen Mette

Vandranunkel

Gul Åkande

29. jun 2008 20:36, Mandagspigerne

I følge Wikipedia er denne blomst ikke en vand ranunkel, men en gul åkande, hvis man googler vandranunkel får man et ganske andet billede, af en også ganske køn blomst...men vi kan altså fortsat kalde de blomster vi møder på vores mandagsrunde for åkander. Kærlig hilsen Anne.

Jo, vi har skam været på vandet de sidste to mandage

25. jun 2008 16:25, Mandagspigerne

HVis nogen skulle være blevet bekymret for mandagspigernes færden, kan jeg berolige alle med, at vi stadig færdes på Sorø sø, men måske knapt så flittigt på bloggen.

Vi har været på vandet både d. 16. og d. 23. juni, og begge ture var som altid en uovertruffen oplevelse =:-0

Hilsen Mette

Tak for i dag, Anne!

22. jun 2008 21:03, Mandagspigerne

Kære Anne

Tak for en dejlig dag med brunch,  musik og råhygge ønskes du af dine mandagsveninder og mandagsmænd.

Fødselsdagsbarnet

Kærligst Mette m.fl.

Dagens ret?

10. jun 2008 23:00, Mandagspigerne

 

Gedeboller

Denne grønalge "Cladophora aegagropila" findes bl.a. i Sorø Sø, hvor vandet er helt specielt rent. Inde i en bolle med en diameter på 7 cm kan der befinde sig op til 100 stk. af den røde dansemyggelarve, men også ganske små krebsdyr trives der.

Vi var som sædvanlig en storsnakkende båd, hvilket måske også i trafikmæssig sammenhæng er en god ting. Birgit var så uheldig at meje en ungersvend ned med en åre, mens han lå på ryggen og studerede himlen. Kombinationen af ører under vand, flydestillingen samt positionen (langt fra badebroen) gjorde ham nærmest usynlig. En grim forskrækkelse for dem begge.

En misforståelse omkring frisører/arbejdssted udløste en stormende latter. Elisabeth bidrog utilsigtet til vores hæmningsløse grineri, og er fremover skyld i, at vi holder nøje øje med Johns hårlængde...!

1. styrmand Pia

vi roede et mønster i dag

2. jun 2008 22:58, Mandagspigerne

Hvis ellers vi kunne have strikket Janet ordre, kunne vores rotur have set sådan ud.

For hele turen rundt, hvor vi ingen styrmand havde, lød Janets stemme 1rød, 3 grønne, 1 rød, 3 grønne og så videre..

Derudover var vi endnu engang rundt i rekordfart, idet fjerde manden (læs Kvinden) ikke blev forstyrret af en styrmand :-)

Der var ikke tid til megen snak, men alligevel nåede vi da at tale om Sorø Roklubs flotte sejre i Tyskland i den forgangne weekend...tænk vi vandt en single sculler og  og  og  og den grimmeste pokal set nord for Alperne ( ja, den er bare gyselig, vil jeg have lov at mene) men sejren er velfortjent.'

Mette og Gitte var fraværende, så Elisabeth var både med som reserve for den ene og den anden...py ha ...stakkels kvinde.

Kærligst Anne, der havde håbet på at styre bare lidt, og som i øvrigt rundede de først 100 km i dag :-)

Regnvejr d. 16.april 2008, og kronprinsen fylder 40!

26. maj 2008 18:01, Mandagspigerne

Sådan så det ud kl. 16.45, og så aflyste vi turen på søen!

Regnvejr

Hilsen Mette

Rundt i rekordfart?

19. maj 2008 20:30, Mandagspigerne

Med den fart vi havde på i dag søen rundt, var der ikke megen tid til snak... Gitte havde den suveræne kommando over os ...2 tag i grøn åre...2 mere i grøn åre, og så en gang imellem en enkelt ekstra i rød... Vi nåede rundt i turbotid, så mon ikke vi kunne slå Ulla Hvid, vores OL håb?

Janet var ikke med i dag, hun havde mødepligt i sygeplejerske-konflikt-cafeen..

Næste uge er det mig der ikke kan møde op til vores rotur, jeg er spændt på , om det endnu engang bliver i turbofart.

Pia og Gitte forsøgte at sætte Mette og jeg ind i rangordren inden for Civilforsvaret, jeg er ikke helt sikker på, vi forstod det hele, kun at vi rangerede som absolut menige :-)

Kærlig hilsen Anne, 4ér

Jo, vi kom også ud at ro i mandags!

15. maj 2008 14:13, Mandagspigerne

Lidt forsinket: Mandagens rapport, forkortet version:

Pia havde fødselsdag og havde derfor meldt afbud.

I stedet roede Elisabeth - nej, hun styrede hele vejen rundt.

Vi nød et stykke fødselsdagskringle i Hundekilde -  tak til Pia.

Alt i alt en vellykket tur på anden pinsedag.

Mette, som sad 3'er.

Fødselsdag

12. maj 2008 08:41, Mandagspigerne

 I dag er det Pia´s fødselsdag

Hurra hurra hurra....

Vi ønsker dig  en rigtig god dag.

Kærlig hilsen "Mandagspigerne"

 

5 Maj 2008

6. maj 2008 09:18, Mandagspigerne

En 5. Maj som den bør være. Flot solskins vejr, ganske let vind og 20 grader. Bøgeskoven er nu fuldt udsprungen i den flottest lysegrønne farve.  Oplægget til endnu en dejlig mandagstur var bestemt i top.

Havens glæder og sorger var til debat.

Gitte har fået luget og indhegnet jordbærene, så årets høst skulle være sikret, vi glæder os! Pias voksblomster er ædt af duerne efterhånden som de kom op og duerne har tillige vasket "fødderne" i fuglebadet, så Pia har måtte svinge den store rengøringskost. Mette har også gang i haverierne. Hvilke kunne jeg ikke høre pga vores endnu ikke bevilget samtale anlæg og afstanden fra 1er til styrmandspladsen. Mine ærteblomster lader vente på sig, til gengæld at der priklede ca 80 petunia stiklinger så der kan siges til om 14 dage vil jeg tro. Anne, ja hun overlader haverierne til Eddie: Der er tale om rullegræs til den nu snart meget tomme forhave og der er sat pileflethegn i baghaven som synsværn til naboerne.

Vi glæder os til næste mandag 2. pinsedag kl 17.

1.styrmand Janet